Indhold er hentet
Ny vejledning om digital bogføring
Ny bogføringslov betyder, at virksomhederne fremover har pligt til at bruge et digitalt bogføringssystem.
Indhold er hentet
Fra regnskabsår fra og med 1. juli 2024 skal selskaber, der er regnskabspligtige efter årsregnskabsloven, begynde at bogføre digitalt. For personligt ejede virksomheder forventes kravene tidligst at blive indført fra 2026.
De nye regler indebærer konkret, at virksomhederne fremover skal sikre, at deres:
- transaktioner bogføres i et digitalt bogføringssystem
- købs- og salgsfakturaer opbevares i et digitalt bogføringssystem.
Selvom virksomhederne allerede bruger et digitalt bogføringssystem, er det vigtigt, at de undersøger, om det lever op til de nye krav.
På Virksomhedsguiden finder virksomhederne konkret information om, hvordan de overholder de nye regler, og hvad de skal gøre for at tilpasse deres bogføring. Informationen er inddelt i artikler målrettet den løsning, virksomhederne bruger i dag. Det vil sige henholdsvis standard eller specialudviklet digitalt bogføringssystem, manuel bogføring eller bogføringsvirksomhed.